Er du en motiveret og erfaren regnskabsmedarbejder der ikke er bange for at være hands-on på opgaverne i økonomiafdelingen?
Sætter du pris på en arbejdsplads med en uformel omgangstone?
-Så er det måske dig vi søger
ACTE er en veletableret konsulent- og salgsvirksomhed med specialviden inden for områderne industri, jernbanedrift, IOT, energi og den maritime sektor. Virksomheden tilbyder konsulentydelser, salg af kvalitetsprodukter og projektledelse til kunder i Danmark og udlandet. Der sidder i dag 16 medarbejdere på hovedkontoret i Vallensbæk. ACTE er en del af den internationale koncern Lagercrantz (www.lagercrantz.com) som er noteret på den svenske Nasdaq børs og har hovedsæde i Stockholm.
Profilen der søges
Personen vi søger, forestiller vi os, kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og sidder i dag i en lignende rolle indenfor økonomi og regnskabsområdet.
Det er med andre ord vigtigt, at du har en bred regnskabsmæssig erfaring, og kan arbejde selvstændigt, da vi i dag håndterer samtlige regnskabsopgaver for 3 af koncernens selskaber. To af selskaberne er placeret i Skandinavien, og et er placeret i Asien. Det forventes, at der i fremtiden vil komme flere til.
Arbejdsopgaverne forventes at se således ud:
- Debitor: Registrering af indbetalinger, rykkerskrivelser og generel opfølgning samt diverse afstemninger
- Kreditor: SWIFT-betalinger til udlandet. Afstemning af månedlige kontoudtog fra leverandører
- Bank: Diverse afstemninger løbende. Det gælder både indenlandske og udenlandske konti
- Finansbogføring samt ad hoc-opgaver for direktionen og den øvrige ledelse
- Indberetninger til det offentlige; fx SKAT eller Danmarks statistik
- Deltagelse og support i.fm. månedsrapportering til koncernens hovedsæde i Stockholm.
Det daglige arbejde foregår i Microsoft Dynamics AX12, så kendskab til dette eller et nært beslægtet system, vil være en fordel. Rapportering udføres i Cognos. Du kommer til at arbejde sammen med en Financial Controller og referere til virksomhedens CFO.
ACTE tilbyder:
En spændende og udfordrende dagligdag, hvor du kommer rundt om mange arbejdsopgaver i en økonomiafdeling. Du vil få dine egne ansvarsområder og blive en del af et engageret økonomiteam. Der er her tale om en social arbejdsplads med et godt sammenhold, en uformel omgangstone, og hvor størstedelen af de 16 medarbejdere har været hos virksomheden i mange år. Der tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og gode kantineforhold.
Ansøg stillingen
Såfremt ovenstående har fanget din interesse, så send venligst cv og kort motiveret ansøgning via ansøg knappen øverst på siden.
Tiltrædelse snarest muligt.