Forretningsorienteret Finance Business Partner
I Dagrofa Foodservice skal vi forstærke vores team af Finance Business Partnere, og derfor er vi lige nu på udkig efter en stærk profil, der drømmer om en hverdag, hvor tal, analyse og rapportering er omdrejningspunktet. Du brænder for at levere rådgivning og sparring til vores forretning, og du er ikke bange for at bidrage og tage et selvstændigt ansvar. Lyder det som noget for dig – så er du måske vores nye Finance Business Partner.
Som Finance Business Partner bidrager du til at skabe performance og øget finansiel indsigt gennem korrekte analyser, rapportering og veldokumenterede anbefalinger. Du er med til at sikre, at strategiske tiltag omsættes og synliggøres i den økonomiske rapportering. Med din stærke faglighed, analytiske evner og en hands-on tilgang kommer du ud i alle led af organisationen, og du arbejder tæt sammen med nøgle-interessenterne i forretningen og økonomifunktionen. Det er vigtigt, at du formår at udfordre forretningen og at kommunikere på en klar og forståelig måde.
Du vil referere til vores økonomichef, men vil få til opgave at skulle understøtte vores salgsorganisation. Du bliver en del af et stærkt team med engagerede kolleger, der har en høj faglig stolthed med plads til grin og sparring med hinanden.
Dine primære ansvarsområder
- Aktiv sparringspartner for salgsorganisationen.
- Bidrage til handlingsplaner og forretningsunderstøttende beslutninger – med finansiel og forretningsindsigt, herunder sikre at strategiske tiltag & handlingsplaner kan måles og sikre en løbende afrapportering heraf
- Bidrage til udarbejdelse, analyse og udvikling af ledelsesrapportering
- Udarbejdelse af businesscases, beslutningsoplæg og præsentationer til ledelsen
- Periodisk finansiel analyse og opfølgning på forretningsområdernes performance
- Udarbejdelse af budgetter og estimater for dine forretningsområder
- Løbende kommunikation af status og milepæle for økonomiske nøgletal til sikring af opfølgning, videndeling, udvikling af handlingsplaner mv.
- Udvikle og dele best practice på tværs af vores forskellige forretningsområder
- Bidrage til optimering af processer på tværs af forretningsområder og organisationen
Din profil
- Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi (cand.merc., HD-R eller økonomistyring)
- Har nogle års erfaring fra stillinger som Finance Business Partner, Business Controller eller tilsvarende i en større koncern
- Du forstår forretningsdata- og tabelstruktur og kan præsentere data til forretningen
- Du er en dygtig kommunikator, såvel mundtligt som skriftligt, og begår dig godt på alle niveauer i organisationen
- Du har en solid talforståelse og erfaring med at arbejde med analyser og kpi’er
- Du har en solid forretningsindsigt og søger konstant efter ny viden
- Du står stærkt som rådgiver og der er respekt omkring din faglighed såvel som din evne til at understøtte ledelsen og forretningsområdernes udvikling
- Du er i stand til at bearbejde og strukturere data på et højt og komplekst niveau
- Du er superbruger i MS Office og har kendskab til BI-systemer. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med AX2012
Din personlighed og dit drive er afgørende
Vores kultur er stærk, tempoet højt og dynamisk, og vi stiller krav til hinanden og vores leverancer.
- Du er strategisk, analytisk og struktureret, og du har et stærkt eksekveringsdrive
- Du er en teamplayer, men trives også med at have egne selvstændige projekter og opgaver
- Du tager ejerskab for dit ansvarsområde, er ambitiøs, ”fagligt forfængelig” og sætter en ære i at levere et solidt produkt rettidigt
- Du er udadvendt, har et bredt netværk, og du trives med at ”være på”
- Du er nysgerrig og trives i rollen med at skabe resultater gennem andre
Vi tilbyder
En spændende og lærerig stilling i en virksomhed i vækst. Du bliver del af vores uformelle arbejdsmiljø med kolleger, der stiller krav til sig selv og hinanden. Du tilbydes en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer inkl. pension, multimediepakke samt koncernens attraktive personalegoder.
Om virksomheden
Dagrofa er en stor og sammensat fødevarekoncern inden for detail-, logistik og foodservice. Fødevarekoncernen er landets største købmandskæde med selvstændige købmænd, som driver størstedelen af de i alt 511 butikker. Koncernen varetager selv 55 MENY- og SPAR-butikker, og selvstændige købmænd ejer og driver de resterende butikker. Koncernen beskæftiger sammenlagt omkring 14.000 medarbejdere, inklusive ansatte hos de selvstændige Købmænd.
I 2021 var koncernen blandt de absolut største aktører på det danske fødevaremarked og således en ledende partner, når danskerne køber ind i supermarkeder og kiosker eller spiser på restauranter, cafeer, fastfood-barer og i kantiner.
Dagrofa Foodservice - Din professionelle fødevarepartner (dgfs.dk)