BESAT - Kunne du tænke dig at være med til at tage OK-Fonden - Danmarks førende non-profit omsorgsorganisation - til det næste niveau? Vi søger koncerncontroller.
Active Search er Danmarks førende rekrutteringsvirksomhed indenfor regnskab og økonomi. Vi
hjælper vores kunder med at finde den rigtige kandidat til ledige stillinger, og den ledige stilling
til dig som kandidat.
Med Danmarks største database, på over 7000 kvalificerede regnskabs- og
økonomikandidater, sikrer vi at du får det rigtige match, om du er arbejdsgiver eller kandidat.
Kunne du tænke dig at være med til at tage OK-Fonden - Danmarks førende non-profit omsorgsorganisation - til det næste niveau?
OK-Fonden vokser, så flere i de kommende år vil få glæde af deres tilbud. I OK-Fonden får du som koncerncontroller en nøglerolle i fundamentet for en stabil drift og god økonomi i administrationen, så mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
OK-Fonden er en nonprofit erhvervsdrivende fond. Nonprofit betyder, at OK-Fonden ikke skal skabe overskud til aktionærer eller andre. Virksomhedens overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger, fx. kompetenceudvikling for vores ca. 2300 medarbejdere, etablering af socialøkonomisk virksomhed og seniorbofællesskaber. På den måde skaber virksomheden værdi for de mennesker, de har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.
Dine ansvarsområder og opgaver
Som Koncerncontroller er du ansvarlig for den kvartalsvise ledelsesrapportering, årsrapport for Fonden og for datterselskaberne. Du vil ligeledes stå i spidsen for forretningsrettet rapportering som budgetter, likviditetsstyring, og den løbende økonomiske opfølgning samt rådgivning af ledelsen i OK-Fonden.
Du vil være en central person i overgangen til Business Central som virksomheden er i gang med at implementere. I koncernøkonomi vil du være en del af et team på tre. Udover dig vil der være en koncerncontroller og en økonomimedarbejder. I hele økonomiafdelingen er der i alt 22 kolleger. OK-Fonden har generelt en ambition om at automatisere og effektivisere driften så meget som muligt. Dette skyldes et ønske om at frigive ressourcer fra drift til udvikling af forretningen, så mest muligt går til at udvikle virksomhedens kerneområde. Sammen med resten af teamet får du gode muligheder for at bidrage til at optimere den løbende rapportering og de nuværende processer, samt støtte økonomi- og ledelsesteamet på ad hoc-projekter og opgaver. Du vil i rollen som koncerncontroller referere til økonomichefen.
Du får stort selvstændigt ansvar for, og direkte kontakt til samarbejdspartnere både i og udenfor organisationen.
Din profil
Vi tænker, at du har en kandidat- eller bacheloruddannelse inden for et relevant felt, og gerne mere end 5 års relevant erfaring. Du skal have en god regnskabsværktøjskasse, som sikrer et fundament inden for de klassiske regnskabsdiscipliner og dine Excel kundskaber skal være i top.
Branchekategori | Økonomi / regnskab |
Branche | Regnskab / Controlling |
Alternativ branchekategori | Interesseorganisationer |
Alternativ branche | Andet |