Active Search søger til vores kunde Fagerhult A/S en selvstændig og robust regnskabsansvarlig (Barselsvikariat).
Du bliver en del af en mindre virksomhed med en uformel omgangstone, hvor man hjælpes om tingene. Du vil som den eneste medarbejder i regnskabsafdelingen blive en central person i virksomheden. Det forventes derfor at du kan tage ansvar for dine opgaver, er selvkørende og kan komme med løbende input og sparring til virksomhedens Country Manager. Her er tale om et barselsvikariat som forventeligt afsluttes ultimo November 2022 - med opstart hurtigst muligt.
Dine primære opgaver vil være relateret til bogføring, regnskab samt rapportering til hovedselskabet i Sverige, og du får generelt set en bred berøringsflade ud i hele organisationen.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Bogføring
- Betalinger, fakturering
- Intrastat & moms
- Rejseafregninger
- Måneds- og årsafslutning
- Klargøring til revisor
- Opstilling af årsregnskab samt skat
- Løn (Dataløn)
- Løbende rapportering af salg
- Budgettering
- Ad hoc administration af diverse firmaordninger og leverandøraftaler.
Virksomheden kan tilbyde dig en spændende stilling, som i udgangspunktet er på 30-32 timer ugentligt, men kan tilpasses til 37 timer for rette kandidat.
Faglige og personlige kompetencer:
- Du har erfaring fra lignende stilling eller kommer med erfaring fra konsulent/revisionsbranchen
- Du er struktureret og detaljeorienteret.
- Du er god daglig bruger af Excel
- Du arbejder selvstændigt og trives med at søge viden bredt ift. at komme i mål med dine opgaver
Ansøg stillingen i dag
Såfremt du kan se dig selv i ovenstående rolle, så send os dit cv og ansøgning - hellere i dag end i morgen.
Der kaldes løbene til samtale.
Du kan læse mere om Fagerhult her: Om Fagerhult - Fagerhult (Danmark)
I Danmark har virksomheden hovedkontor i Albertslund i moderne og flotte lokaler.