Active Search søger til vores kunde ON THE SPOT en selvstændig og robust regnskabsansvarlig.
Du bliver en del af en mindre virksomhed med en uformel omgangstone, hvor man hjælpes om tingene. Du sidder som den eneste med regnskabet og bliver en central person i virksomheden. Det forventes derfor at du kan tage ansvar for dine opgaver, er selvkørende og kan komme med løbende input til forbedringer.
Udvikling og mange bolde i luften er en del af dagligdagen, og vejen fra beslutning til handling er kort. Her er tale om et team på ti medarbejdere, hvoraf fem medarbejdere sidder på kontoret på Amager, 2 arbejder fast på lageret i Hvidovre og resten af medarbejderne har deres primære gang på kontoret i Jylland.
Dine primære opgaver vil være relateret til regnskab, men du får en bred berøringsflade og skal være åben for at give en hånd med i andre afdelinger.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Bogføring af finans, købsbilag & bank
- Bogføring af udenlandske selskaber
- Betalinger
- Intrastat & moms
- Måneds- og årsafslutning
- Klargøring til revisor
- Løn
- Mindre rapportering (budget vs. aktuelle tal med begrundelse for afvigelser)
- Budgettering
Derudover bliver du ansvarlig for diverse aftaler omkring firmapension, forsikringer, telefoni og du vil ligeledes være den primære kontaktperson til IT-leverandør.
Fra juli 2021 vil du ligeledes skulle varetage bogføring af 2 ejendomsselskaber.
Faglige kompetencer:
- Du har erfaring fra lignende stilling
- Du er struktureret og detaljeorienteret
- Du har god erfaring med Navision og har en generel interesse for IT. Virksomheden står overfor, at skulle implementere ny Cloud version i løbet af 2021.
- Du er god daglig bruger af Excel
- Du behersker engelsk godt i skrift og tale
Virksomheden kan tilbyde dig en spændende stilling, som i udgangspunktet er på fuldtid/37 timer, men som på sigt kan tilpasses til 30-37 timer for rette kandidat.